Mobile Menu Mobile Menu Close
Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

FILM FRA UNDERGRUNDEN ’04

30. november 2022 , 19:30 - 22:00

“FILM FRA UNDERGRUNDEN” er et nyt biograf koncept på JB10, som viser de film du ikke finder på dine streamingtjenester.
FFU er en biograf der vil prøve, at vække din nysgerrighed og præsentere dig for film, som belyser alternative subkulturer.
Denne gang ser vi spillefilmen:
“Slim Slam og Slum”
Filmen handler om de tre fyre Slim (Thure Lindhardt), Slam (Simon Jul Jørgensen) og Slum (Tommy Bredsted), der bor i en 3-værelses lejlighed i Nordvestkvarteret. De bruger det meste af deres tid på at spille playstation, ryge hash og drømme om at score en masse penge og lækre piger. En dag da de sammen med deres supernørde ven Verner, tager i Frederiksbergs Svømmehal møder de, de tre bimbos Dit, Dat og Dut, som de hurtigt får interesse for. De tre kvinder er dog mere interesserede i smarte mænd med penge og magt. En dag får Slim, Slam og Slum nok af deres lavprestigejobs med dårlig løn og siger op. Sammen med deres ven Verner, hvis største værdi i deres øjne er hans bil, og den smarte Dahlgaard starter de et tegneserieprojekt ved navn “Ben og Bob” på internettet.
I løbet af to måneder rykker projektet helt vildt, og Slim, Slam og Slum får udsigt til et liv med penge, prestige – og ikke mindst Dit, Dat og Dut. Men tingene går dog ikke helt som planlagt, da de pludselig finder ud af at Dahlgaard har solgt deres site og stukket af til Thailand. Slum kommer derfor på den nye idé at de kan starte deres eget hiphop og tilegen sig popularitet via musik.
Det er en skør film fra starten af nullerne, som er super svær at få fingrene i. Huset har endda efterspurgt den hos produceren uden held, hvorefter lykken tilsmilede os, og den blev fundet i en genbrug.
Kom og se en sær film på JB10!
Dørene åbner klokken 19.30
Filmen starter 20.00
Kom glad, medbring gerne egne snacks.

Details

Date:
30. november 2022
Time:
19:30 - 22:00