
- This event has passed.
JAZZGROOVES NO. 59 – Per Gade Trio
20. januar 2022 , 18:30 - 22:30

JAZZGROOVES NO 59 – torsdag den 20. januar kl 18.30 – har guitaren i fokus.
Det er guitaristen og komponisten Per Gade, der kommer med sin kvartet. Per Gade har tidligere besøgt JB10 som medlem af DRBB for et par år siden.
Siden midten af 90erne har Gade været særdeles aktiv på den danske jazz- og rock-scene og har medvirket på et utal af cd’er – blandt andet tre i eget navn. Gennem årene har han turneret over det meste af Europa med en række af de ”store” internationale musikere: Trommeslageren Billy Cobham, saxofonisten Chris Potter!
Om aftenens musik beretter Per Gade: ”Musikken denne aften vil være komponeret af mig og være i den elektriske afdeling – ‘jazzrocket’ – med vægten lagt på groove og det harmoniske og melodiske hentet fra jazzens univers.”
Per Gades medmusikanter er Henrik Gunde på tangenter ( Gade og Gunde spiller sammen i DRBB), Esben Eyermann, bas og Zoltan Csörsz, trommer.
Aftenen indledes med Talentfronten, som gang på gang overrasker med nye unge talenters høje musikalske niveau. Det er Asger Brink, der bestyrer den.
Hans Barfod tager sig som sædvanlig af jazz-edutainment-delen. Tonemester Henrik Vindeby plejer den gode lyd, og sidst men ikke mindst holder Emma Tokmak sammen på det hele med sit skarpe overblik.
Der er fri entre for alle til Jazz Grooves
JAZZ GROOVES NO 60 – torsdag den 20. januar kl 18.30 på JB10, Jernbanegade 10, Næstved
Jazz Grooves har eksisteret i over ti år og er et af Næstved Ungdomsskoles mange spændende kulturtiltag.