- Denne begivenhed er allerede afholdt.
JAZZGROOVES NO. 61 – OTOOTO
31. marts 2022 , 18:30
Denne sæsons sidste Jazz Grooves på JB10 er torsdag den 31/3.
Det er fem unge danske jazzløver, der har markeret sig de sidste 5-8 år på den danske jazz-scene: OTOOTO hedder gruppen:
Jonas Due – trompet,
Oilly Wallace – saxofon
Calle Brickman – tangenter
Matthias Petri – bas
Andreas Svendsen – trommer.
OTOOTO (lyd lyd på japansk) fortæller om musikken:
”Lyden af OTOOTO er defineret af Wallace og Dues lyriske og lette melodier parret med en karakteristisk lyd af den legendariske vintage synthesizer Juno 106. Tilføj et stærkt Neo-Soul/ R&B groove og rammerne er dannet. Sangene fylder lytteren med en følelse af håb og glæde imens musikken udfolder sig på en harmonisk og legende måde.”
Kvintetten har arbejdet sammen de sidste tre år og spillet en lang række meget roste koncerter landet over.
Som talentfront har Jazzger fremtryllet Lucas Nielsens Trio:
Lucas Nielsen på guitar, Rasmus Hartvig på bas og Mads Tornmark Hansen på trommer.
De har mødt hinanden på MGK i Køge og har alle tre tidligere spillet på JB10 i
andre sammenhænge. Trioen spiller egne numre og nogle af jazzens standardmelodier og finder inspiration i både jazzen, rocken og latin.
Hans Barfod er som sædvanlig vært sammen med Asger Brink, Henrik
Vindeby er tonemester og Emma Tokmak holder sammen på det hele.
Jazz Grooves No 61 på JB10 torsdag den 31/3 kl. 18.30 – fri entre og god kaffe!